Kobberbryllup

Hver eneste årlige bryllupsdag, som et par har efter deres bryllupsdag, har et særligt navn. Det er dog ikke dem alle, som bliver festligholdt med gæster og halløj. Det er typisk brugt i forbindelse med kobberbryllup, sølvbryllup og guldbryllup. Her kan du få en masse inspiration i forhold til jeres eget eller andres kobberbryllup.

Der gælder nogle særlige normer og traditioner i forbindelse med de tre mest fejrede bryllupsdage. Det kan blandt andet være i forhold til sådan noget som æresport, fest, gaver, sange, pynt og meget mere. Her får du det bedste fundament for at holde eller at bidrage til det bedste kobberbryllup.

Par der fejrer kobberbryllup

Hvornår har I kobberbryllup?

Et kobberbryllup er tidsmæssigt placeret, lige når parret er nået halvvejs til deres sølvbryllup. Det vil sige, at det skal holdes 12 år og 6 måneder efter jeres bryllup.

Kobberbrylluppet er efter sigende en dansk skik, der stammer fra omkring år 1900. Det kendes også i de øvrige nordiske lande, men ikke i det øvrige Europa.

Et kobberbryllup er mindre formelt end både sølvbrylluppet og guldbrylluppet. Der må derfor godt være nogle sjove indslag under festen. Og festen kan holdes, som I vil.

Hvad skrives i et kort til kobberbryllup?

Det er altid god stil at lægge et håndskrevet kort ved den gave, du giver. Det gælder også i forbindelse med en gave til et kobberbryllup. Her kan du ønske tillykke med selve kobberbryllupsdagen og med, at parret nu kan fejre, at de har holdt sammen i de første 12½ år.

Herefter kan du ønske for parret, at de kommer til at fejre mange dejlige bryllupsdage i fremtiden. Du kan også nævne, at du er glad for at få lov til at være med til at fejre parret på den store dag.

Hvad giver du i gave til kobberbryllup?

Da parret for længst har stiftet et hjem – og måske også en familie, så er det ikke de helt fornuftige udstyrsgaver, der er mest brug for til et kobberbryllup. Noget af det mest populære at give i den anledning er oplevelsesgaver, som parret kan bruge sammen.

Det kan også være sådan noget som for eksempel små pyntegenstande fra danske designere eller andre luksusprægede gaver. Eller pengegaver, hvis parret ønsker sig dyrere ting, som en rejse, store møbler og lignende.

Hvem laver æresport til kobberbryllup?

Der er tradition for, at der bliver sat en halv æresport op over døren til kobberbrudeparrets hjem. For at symbolisere den halve vej mod sølvbrylluppet. Den kan være lavet af parrets børn, deres venner, naboer eller familie.

Ifølge traditionen skal denne halve æresport være pyntet med både blomster og grøntsager. Desuden sættes der også ofte et par af hovedpersonernes sko på æresporten. I skoene sættes husfred og brændende kærlighed. Det er en symbolik, der er til at forstå. I kan naturligvis også lave en æresport, der kun er pyntet med grønt og med blomster. Uanset hvordan æresporten bliver lavet, så er det kutyme at lave et hjerteformet skilt med kobberbrudeparrets forbogstaver. Det skilt sættes gerne i centrum i toppen af porten. I anledningen af, at det drejer sig om et kobberbryllup, kan skiltet passende være kobberfarvet.

Inspiration til festen

Skal du holde fest for familie, venner og naboer i anledningen af jeres kobberbryllup, så kan det gøres på mange måder. Skal det være en traditionel fest med god mad, musik og dans eller skal det være noget helt andet?

Mulighederne er mange. Du kan også lade være med at holde en fest og bruge pengene på at invitere din livsledsager med på en romatisk rejse i stedet.

De fleste vælger dog nok enten ikke at holde noget overhovedet eller en traditionel fest. Sidstnævnte kan du finde inspiration til herunder.

Mad og drikke til et kobberbryllup

Man får som regel den bedste fest til sin kobberbryllup ved at bestille maden ude fra og ved at lade nogle servere menuen. Det kan enten være en traditionel 3 retters menu med forret, hovedret og dessert, hvor alle retter bliver serveret for gæsterne på deres pladser.

Det kan dog også sagtens være buffet, hvor maden serveret på lange borde, som gæster på skift selv henter. Det er helt op til jer hvordan det skal være. Find inspiration til catering her.

Drikkevarer kan også både være klassisk med øl, vin og vand, men du kan også overveje at bestille cocktail-catering.

Festlokale, pynt og bordpynt

Både festlokaler, lokation, pynt og bordpynt spiller også en stor rolle for at få den helt rette stemning til festen hvor alle er glade og opsatte på at give jer en god aftens som værtspar.

Derfor er det altid vigtigt at gøreat festlokalerne er pyntet flot op og bordene er indbydende og festlige.

Musik, indslag og taler

Vil i gøre det frit for alle at komme med inslag til festen eller foretrækker i en fest uden taler, sange og andre indslag, så gør det tydeligt i invitationen.

Vil i gerne have musik til festen, f.eks. i form af et live-band, så der kan festes og danses til den lyse morgen, så overvej at booke nogle gode musikkere. Find inspiration her.

Men husk at alt er tilladt. Det er jeres fest, så det er jer der bestemmer hvilken type fest det skal være.

Denne hjemmeside drives med støtte fra:
Copyright 2024 - Pilanto Aps
Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!