12,5 års ægteskab sætter sit aftryk på ansigtet

Kvinde der får en botox behandling
12,5 års ægteskab sætter sit aftryk på ansigtet
Henrik Andersen
-
26/08/2022
-

Hvis du læser dette, har du højst sandsynligt været gift de sidste 12,5 år og for dét, fortjener I en applaus. Det har forhåbentligt været 12,5 år med glæde, varme, kærlighed og styrke. Der skal meget til at holde et ægteskab ved lige, og det sætter også sine tegn på krop og sind, og I takt med at man bliver ældre, begynder udseendet at ændre sig. Huden bliver tyndere og mindre elastisk, hvilket betyder, at man får fine linjer og rynker i ansigtet. Det er helt naturligt, at din hud præges af din alder og dét liv, du lever.

Når man kan fejre kobberbryllup og efterfølgende jubilæer, er det de fine linjer og rynker værd. De giver karakter til dit ansigt – tænk bare på smilerynker. Men nogle rynker skyldes stress og bekymringer, og måske er du ked af, at disse rynker giver dig et udseende, du ikke holder af. 

Med en botox behandling kan du heldigvis reducere rynkerne, der giver et misvisende indtryk af, hvem du er. En botox behandling vil dermed få dig til at se både friskere og yngre ud på en meget naturlig måde. Så er du også klar til at få taget kobberbryllupsbilleder. 

Hvad er botox?

Botox er et godkendt lægemiddel, der anvendes til at behandle uønskede rynker og løfte ansigtet. Botox er anvendt og gennemtestet i skønhedsindustrien de sidste tre årtier og har gjort mange mennesker gladere for deres udseende. 

Botox indeholder stoffet Botulinium Toksin Type A og blev oprindeligt anvendt til at behandle spastiske muskler, men man fandt senere ud af, at det ligeledes var et effektivt middel til at mindske rynker. Rynker opstår nemlig, når muskler trækker sig sammen og huden dermed foldes. Botox hæmmer midlertidigt nerveimpulserne til musklerne, så musklernes bevægelse ophører, og huden glattes ud. 

Hvor anvendes Botox? 

Nogle af de mest efterspurgte områder at få behandlet med botox er bekymringsrynken og panderynker. 

Bekymringsrynken kommer, når du rynker brynene sammen, hvilket man ofte gør, når man er sur, anstrenger sig eller er bekymret. Den kan få dig til at se vred ud, selvom du ikke er det, mens panderynkerne kan give dig et træt og ældre udseende.

Med botox kan du få glattet disse rynker ud og dermed se yngre, gladere og mere imødekommende ud, så du kan kigge på din partner med samme skønne ansigt, som de faldt for for mange år tilbage.

Copyright 2026 - Pilanto Aps